Effektiviteten i transporten af gods skal forbedresTrafikministeriet17/09-2003 Godstransporten skal effektiviseres i øget åben konkurrence såvel herhjemme som i EU. Det kræver et bedre samspil mellem vej, sø, bane og luft viser en ny rapport, ”Godstransport”, fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, trafikminister Flemming Hansen og miljøminister Hans Christian Schmidt. De tre ministre gør op med traditionen om, at hver enkelt transportform udvikles hver for sig. Der skal i stedet sættes bredt ind med mere åben og fair konkurrence både i Danmark og EU inden for havne, jernbaner, flytrafik og trafikafgifter. Ministrene arbejder også for en bedre koordinering mellem kommuners, amters og statens planlægning af transportknudepunkter. Og internationalt er der aktuelt behov for at sikre mere fleksibel og effektiv tilgang til det internationale banenet, når Tyskland fra 2.november indfører vejafgifter for lastbilkørsel. Tendensen er, at godstransporten i stigende grad belaster vejene, og der er især på jernbanen mange barrierer for øget transport. Regeringen vil derfor arbejde for, at kombiterminalerne bedre kan indgå i det åbne danske jernbanemarked så de kan anvendes af flere jernbanevirksomheder og transportkøbere end i dag. Der er i rapporten adskillige andre bud på, hvordan hele godstransporten skal spille bedre sammen. F.eks.: · Havnene skal være mere markedsorienterede og gøre det nemmere at flytte gods mellem sø og vej/bane i en mere åben konkurrence om havnetjenesteydelser. · Regeringen vil fjerne barrierer for fri konkurrence og sikre nye virksomheder adgang til kompetent arbejdskraft i transport-erhvervet – også jernbanen. Regeringen ser på, hvordan en ny uddannelse for lokomotivførere kan etableres i det offentlige uddannelsessystem. Der arbejdes også på, at private aktører kan udbyde kurser på AMU-området. · Regeringen ønsker øget integration i alle brancher – også godstransport. Regeringen lancerer sammen med Dansk Transport og Logistik et konkret initiativ til, at flere nydanskere får job godstransport. Rapporten indeholder i alt 16 konkrete forslag til liberalisering og effektivisering af godstransporten. |
||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |